Lendemarke Fjernvarme

Stabil og bæredygtig varme til forbrugerne

CO2-neutral varme i radiatorerne

Med E.ON som samarbejdspartner har Lendemarke Fjernvarme investeret i et nyt biomasseanlæg som sender bæredygtig fjernvarme ud til ca. 350 husstande. Det nye anlæg fra Linka Energy er 15 % mere effektiv end det tidligere anlæg.

Biomasseanlægget suppleres af et solcelleanlæg der leverer ca. 22 % af den varme som bruges i Lendemarke.

Det nye anlæg består af en 2.500 kW varmtvandskedel der udelukkende anvender danskproduceret træflis som brændsel. Flisen afleveres i en flisgrav, hvorefter den bliver ført ind i kedlen via et sneglesystem. Asken, så opstår efter  orbrændingen, bliver efterfølgende brugt som gødning. De patenterede forbrændingsløsninger i anlægget bygger på Linka Energys knowhow og internationale erfaring.

En røggaskondensor, som er koblet til anlægget, er med til at nedkøle og rense røggassen inden den ledes ud af  skorstenen. Emissionerne i denne røggas ligger under de lovpligtige miljøkrav som træder i kraft i 2025.

Værket kan køre ubemandet i 72 timer, hvilket har en stor betydning for driftspersonalet. Samtidig kan anlægget overvåges og styres via fjernadgang, som er koblet op på personalets telefoner og computere. Via denne fjernadgang kan Linkas serviceafdeling også hurtigt supportere og vejlede driftspersonalet.

Specifikationer

Kunde: Lendemarke Fjernvarme
Lokation: Lendemarke, Danmark
Brændselstype: Flis
Størrelse: 2.500 kW
Anlægstype: Varmtvandsanlæg
Energitype: Fjernvarme
Byggeår: 2019
Vil du vide mere om dette projekt?

Støvpartiker

8,3
mg/m3

Støv fra anlægget er yderst begrænset,
sammenlignet med kravet om max. 30 mg/m3

CO koncentration

232
mg/m3

CO emission fra anlægget ligger betydeligt under
grænseværdien på 850 mg/m3

 

"Grunden til at vi valgte Linka var, at vi kunne spare mandetimer, og at vi kunne få leveret anlægget på det tidspunkt vi ønskede - og at prisen var god."

Steen Thagaard, driftsmester
Lendemarke Fjernvarme