Vi er eksperter i at guide dig til de valg og løsninger, der giver de bedste resultater fra dit biomasseanlæg

Linka er grundlagt i 1978 i kølvandet på den globale oliekrise. Lige fra starten har vi haft fokus på udvikling og optimering af miljørigtige energiformer baseret på biobrændsel. I dag er vi blandt verdens førende specialister inden for udvikling, projektering og opførsel af fuldautomatiske kvalitetsanlæg til hele verden.

 

Udgangspunkt i kundens situation og behov

Linka tager udgangspunkt i den enkelte kundes situation og behov og tilbyder et tæt samarbejde om biomasseanlæg, som underleverandør, komponentleverandør eller totalentreprenør.

 

Halm, flis, træpiller –
og eksotisk brændsel

Vi arbejder med anlægsstørrelser fra 100 - 15.000 kW – og de primære brændselstyper er halm, flis og træpiller, men også andre mere eksotiske biobrændsler.

 

Kedler er godkendt af Teknologisk Institut

Linka H kedlen op til 1.000 kW er godkendt af Teknologisk Institut, jf. brændeovnsbekendt-gørelsen. Dette fremgår også af deres officielle kedelliste.

Vi rådgiver dig til den bedste løsning – efter dine unikke behov

Der er utallige muligheder inden for biomasseanlæg, og mange faktorer at forholde sig til ved valg af anlæg. Hos Linka sikrer vi dig den helt rigtige anlægstype og -størrelse via en rådgivning, der bygger på know-how og erfaring – og en afklaring af dine unikke behov.

Vores driftsfilosofi sikrer dig en god totaløkonomi gennem en række klare fordele:

  • Maksimal udnyttelse af brændslet
  • Høj driftsikkerhed
  • Lavt energiforbrug
  • Minimale vedligeholdelsesomkostninger
  • Fuldautomatiserede anlæg

Vores erfaring mærkes på løsningerne

Udnyttelse af biomasse er et komplekst og højteknologisk område, hvor små justeringer kan betyde en stor forskel. Siden 1978 har vi opbygget en stor viden og erfaring som gør, at biomasse er vores hjemmebane. Det kan mærkes på løsningerne og dine resultater.

Vi skaber energi på tværs af landegrænser – i gode samarbejder

Der står Linka anlæg mange steder rundt i verden. Det har givet os et stærkt, internationalt netværk af professionelle samarbejdspartnere.

Biomasse er en miljømæssig gevinst

Vores store erfaring og know-how omkring forbrænding af biomasse gør Linka til en af verdens førende virksomheder inden for varmtvands-, hedtvands- og dampanlæg til biomasse.

For hvert biomasseanlæg Linka er med til at sætte op som erstatning for eksisterende anlæg baseret på fossilt brændsel er vi med til at reducere udledningen af Co2 sammen med kunden.

Vil du vide mere om dine muligheder?

Vores kvalificerede medarbejdere sidder klar til at rådgive og vejlede dig til den bedste energiløsning med udgangspunkt i dine unikke behov.

Claus Mikael Larsen
Projektchef