Et flisvarmeværk kan konstrueres på mange måder afhængigt af kundes ønsker og krav til drift. LIN-KA har som udgangspunkt to opbygningsmetoder, der bl.a. afhænger af den valgte kedelstørrelse, men også brændslets beskaffenhed m.m.
Anlæggene kan konstrueres som beskrevet under "varmtvand - flis", d.v.s. med et skraberanlæg som fødesystem. Der kan desuden være variation over kedeltypen, afhængigt af flisens kvalitet, specielt vandindholdet. Er flisen af god kvalitet og forholdsvis tørt, d.v.s. max. 35% vand, så kan LIN-KAs standard kedel anvendes. Bliver flisen vådere end 35%, skal der anvendes en Multimizer løsning, da der skal fordampes vand i store mængder under forbrændingen.
Ved de helt store anlæg kan man også vælge at håndtere flisen med kran. Her har man så en traverskran i flislageret, som har en flisgrab der griber flisen, og føre den til en indfyringstragt foran kedlen. På tragten er der monteret et hydraulisk stempel, som skubber flisen ind i kedlen. Denne type indfyring, kan også tilpasses begge kedeltyper.
LIN-KA kan stå for den "rene" maskinleverance til at være totalleverandør på et turn-key projekt.
| LIN-KA MASKINFABRIK A/S Nylandsvej 38 DK-6940 LEM ST. Tlf. +45 97341655 Fax +45 97342017 E-mail: linka@linka.dk |